Studievalg Danmark - Landmand
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi holder lukket torsdag den 9. maj grundet Kristi Himmelfart. Ring til os mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 på 33332000

Landmand

En landmand opdrætter husdyr og dyrker jorden. Landmænd arbejder også med store maskiner og drift af anlæg. Arbejdet er meget selvstændigt og foregår ofte i det fri.

Som landmand kan du specialisere dig i at producere fødevarer som fx kød, æg og mælk, i at dyrke korn og andre fødevarer eller i at køre maskiner.

Du har faglig viden om jordbrug og om at passe dyr. Du betjener og vedligeholder store maskiner. Landmænd har også viden om regnskab og driftsøkonomi.

Nogle landmænd driver deres landbrug økologisk.

Arbejdssteder: Gårde og landbrug
Stillingsbetegnelser: Landmand, Landbrugsmedhjælper

Fyn

Har du interesse for fremtidens fødevareproduktion, dyr, planter, klima og bæredygtighed?
Så er studiepraktik på Dalum Landbrugsskole måske noget for dig. Vi tilbyder 3 dages studiepraktikforløb med tilbud om gratis overnatning.

I løbet af de 3 praktikdage oplever du uddannelsen på nærmeste hold og får en fornemmelse af at gå på en landbrugsuddannelse som student. Du vil få en rundvisning på skolen og blive introduceret til uddannelserne Du oplever både undervisningen i klasselokalet og den praktiske undervisning udenfor og det kostskoleliv, der er en naturlig del af en landbrugsuddannelse. Du deltager i fællesspisning og sociale aktiviteter og vil blive knyttet til en landbrugselev på din egen alder, som du kan spørge undervejs.

Landbrugsskolerne tilbyder et særligt forløb for studenter, hvor du kan blive faglært landmand på 2½ år. Derefter kan du få job i landbruget, eller du kan få et godt praktisk grundlag og viden for at læse videre til f.eks. dyrlæge, agronom, agrobiolog, jordbrugsteknolog eller en anden videregående uddannelse inden for natur, klima eller dyr.

Antal pladser
10 pladser. Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense S

Transport/overnatning
Der vil være transportmulighed fra togstationen i Odense og ud på skolen, hvis busserne ikke passer.
Der er også mulighed for at overnatte på skolen.

Hvilke dage? 
Onsdag den 25. oktober 2023
Torsdag den 26. oktober 2023
Fredag den 27. oktober 2023

Kontaktperson
Birgitte Hindse
bih@dalumls.dk
Tlf. 25536911

Læs mere om landbrugsuddannelsen HER

Jylland

Har du interesse for fremtidens fødevareproduktion, dyr, planter, klima og bæredygtighed?

I løbet af tre praktikdage får du en fornemmelse af at gå på en landbrugsuddannelse som student. Du oplever både undervisningen i klasselokalet og den praktiske undervisning udenfor/i stalden og det kostskoleliv, der er en naturlig del af en landbrugsuddannelse. Du deltager i fællesspisning og sociale aktiviteter, og du vil blive knyttet til en landbrugselev på din egen alder, som du kan spørge undervejs.

Kjærgård Landbrugsskole tilbyder et særligt forløb for studenter, hvor du kan blive faglært landmand på 2½ år. Derefter kan du få job i landbruget, eller du kan få et godt praktisk grundlag og viden for at læse videre til f.eks. dyrlæge, agronom, dyrevidenskab, jordbrugsteknolog eller en anden videregående uddannelse inden for natur, klima eller dyr.

Den første dag består af ankomst, rundvisning, studievejledning, teoretisk og praksisnær undervisning ved skolens landbrug. Efterfølgende bl.a. aftenaktiviteter og aftenkaffe.

Den anden dag består af praktik ved enten en konventionel-, økologisk-, frilands griseproduktion eller malkekvæg. Alternativt et besætningsbesøg. Efterfølgende bl.a. aftenaktiviteter og kælderaften.

Fredag vil du få teoretisk og praksisnær undervisning ved skolens landbrug. 

Antal pladser
15-20 stk. Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Kjærgård Landbrugsskole
Kjærgårdsvej 31
6740 Bramming

Transport/overnatning
Overnatning og transport t/f skolen er mulig. 

Hvilke dage? 
Onsdag den 25. oktober 2023
Torsdag den 26. oktober 2023
Fredag den 27. oktober 2023

Kontaktperson
Maria Frandsen
mf@kjls.dk

Læs mere om landmand som student HER

Landbrugsuddannelsen. Fremtiden er værd at dyrke

I løbet af de tre dages praktik vil du komme til at opleve undervisning, som veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser samt kreative og fysiske udfoldelser, hvoraf der vil være øget fokus på den praktiske del. Du vil komme ud på et/flere landbrug, hvor du får mulighed for at få ”hands-on” læring.

Du kommer til at deltage i fællesspisning og sociale aktiviteter, og du vil blive knyttet til en landbrugselev på din egen alder, som du kan spørge undervejs.

Opholdet er gratis, og du slipper for mors madpakke, da du bor og spiser på skolen sammen med skolens øvrige elever.

Vi forventer, at du medbringer praktisk tøj og sko samt skiftesko.

Antal pladser
10 pladser. Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Grindsted Landbrugsskole
Tronsø Parkvej 40
7200 Grindsted

Der er gratis parkering ved skolen

Transport/overnatning
Vi tilbyder gratis kost og logi.
Der vil være arrangeret transport til og fra praktikstederne.

Hvilke dage? 
Onsdag den 25. oktober 2023
Torsdag den 26. oktober 2023
Fredag den 27. oktober 2023

Kontaktperson
Inspektør
Per Fink Nielsen
Tlf. 22565626

Læs mere om EUDpraktikforløbet HER
Videopræsentation af Grindsted Landbrugsskole HER 

Oplev tre dage som student på Gråsten Landbrugsskole.
Vi tilbyder tre dage på Gråsten Landbrugsskole, hvor du kan opleve hverdagen for vores elever på studenterforløbet. Studenterforløbet er en del af uddannelsen som faglært landmand for elever med en færdiggjort gymnasial uddannelse.

Gråsten Landbrugsskole er en erhvervsskole med cirka 230 årselever og tilhørende landbrug med malkekvæg, grise og planteavl. Vi uddanner faglærte landmænd (EUD og EUX) og ledere til landbruget.

I praktikken vil du opleve, hvad uddannelsen går ud på. Det gælder undervisning i klasseværelset og praktik på gården. Du vil opleve at komme tæt på dyrene, være med til den daglige pasning, og du vil få indblik i en hverdag på et landbrug. Du vil også få jord under neglene og olie på fingrene, når du får indblik i markbruget på landbrugsskole. Som praktikant kommer du til at følge vores elever på studenterforløbet i deres daglige undervisning.

Vi er en kostskole med et aktivt socialt liv. Du vil blive koblet på vores elever på studenterforløbet. De vil introducere dig til de sociale aktiviteter, som vi har om aftener, f.eks. fodbold, ridesport, brætspil og torsdagscafé.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Antal pladser
10 pladser. Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Gråsten Landbrugsskole
Fiskbækvej 15
6300 Gråsten

Transport/overnatning
Vi tilbyder afhentning på Gråsten Station.
Vi tilbyder overnatning på skolen.

Hvilke dage? 
Onsdag den 25. oktober 2023
Torsdag den 26. oktober 2023
Fredag den 27. oktober 2023

Kontaktperson
Kirsten Broch Nielsen
kbn@gl.dk
Tlf. 61627724

Læs mere om EUD-praktikforløbet og se programmet HER