Studievalg Danmark - Personvognsmekaniker
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi holder lukket torsdag den 9. maj grundet Kristi Himmelfart. Ring til os mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 på 33332000

Personvognsmekaniker

En automekaniker efterser, vedligeholder og reparerer biler og lastbiler.

Du kan være specialiseret i at udføre en bestemt type af reparationer eller i at reparere bestemte bil- og lastbilmærker.

Som automekaniker har du en faglig viden om alle de forskellige dele af en bil eller en lastbil, dvs. motorer, bremser, styretøj og elektriske systemer.

Automekanikere er typisk ansat på autoværksteder eller hos bilforhandlere.

Arbejdssted: Autoværksteder
Stillingsbetegnelser: Automekaniker, Autoteknolog, Lastvognsmekaniker, Autoelektriker, Autoophugger, Dækmontør, Klargøringsmand, Bilsynsassistent

Jylland

Er du vild med biler og teknik? 
Vil du have
fokus på grøn omstilling og klimaaftryk?
Fremtidens bil er elektrisk, automatiseret, trådløst forbundet med omverdenen og lavet af materialer, der kan genbruges i den cirkulære økonomi. Det stiller nye krav til dig i uddannelsen som personvognsmekaniker.

Den teknologiske udvikling og innovation på personvognsområdet med særligt henblik på udviklingen inden for motorteknologi, styresystemer, alternative brændstoffer og brændselscelleteknologi, er relevant i forhold til den grønne omstilling, miljøkrav, motoroptimering mm.

Det er vigtigt, at man som mekaniker kan arbejde med bl.a. testudstyr og diagnosemålinger, hvilket du skal afprøve på værkstedet. Bl.a. kamerakalibrering med DAS 3000 og emissionsmålinger på rullefelt, hvor vi kigger på emissionsmålinger på 3 forskellige biler. Der vil også indgå beregninger, hvor matematik og fysik/kemi indgår, ligesom manualer og instruktionsbøger kan stå på eks. engelsk og tysk.

Du skal arbejde på biler med både benzin-, el- og hybridteknologi. Der vil være indlagt en praktikdag på et autoværksted, hvor du vil opleve, hvordan skole og praktik indgår i et fælles mål om en uddannelse, som kræver dygtige teknikere i fremtiden.

Du vil opleve uddannelsen på nærmeste hold og få indblik i hvordan det vil være at gå på mekanikeruddannelsen som student. Undervisning vil foregår både i klasselokalet og værkstedet. Du kommer til at møde lærlinge på din egen alder, som du kan spørge undervejs.

Antal pladser
18 pladser. Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
HANSENBERG
CF Tietgensvej 11
6000 Kolding

Gode bus- og togforbindelser. Bybussen holder ved skolen. Der er mulighed for at overnatte på vores skolehjem.

Hvilke dage? 
Onsdag den 25. oktober 2023
Torsdag den 26. oktober 2023
Fredag den 27. oktober 2023

Kontaktperson
Kim Askou Hansen
Tlf. 24870664
Kah@hansenberg.dk

Læs mere om EUDpraktikforløbet HER