Studievalg Danmark - Teknisk designer
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Brug for at snakke med en efter dit svar på ansøgning til uddannelse? Ring til os på 3333 2000 kl. 9.00-12.00

Teknisk designer

Uddannelsen som teknisk designer er en spændende og alsidig vej, der kombinerer teknisk viden med kreativt design. Du lærer at skabe detaljerede tekniske tegninger og modeller ved hjælp af avancerede CAD-programmer, hvilket gør dig til en uundværlig del af design- og konstruktionsprocesser i mange brancher. Uddannelsen giver en solid forståelse af både tekniske og visuelle aspekter, og du bliver rustet til at arbejde i dynamiske og innovative miljøer. Som teknisk designer er der gode jobmuligheder inden for blandt andet byggeri, industri og produktudvikling.

Arbejdssteder: Industrivirksomheder, entreprenører, håndværkere, teknisk forvaltning, arkitekter
Stillingsbetegnelser: Teknisk designer, Teknisk assistent, Teknisk tegner

Fyn

Se praktikforløbene på fyn

Teknisk designer

Har du interesse for fremtidens produktion, klima og bæredygtighed? Så er EUDpraktik som teknisk designer på Svendborg TECH sikkert noget for dig.

EUD-praktikforløbet begynder med en introduktion til uddannelsen som teknisk designer, som har to specialer: Industri og Byggeri. Du vil få viden om de forskellige jobtyper, lønforhold, samt hvilke arbejdsopgaver en teknisk designer varetager. Vi viser dig også de videreuddannelsesmuligheder, som en teknisk designer ofte benytter sig af. Du skal arbejde hands-on med en mindre konstruktion i programmet Inventor i form af en 3D model og 2D tegning.

Du vil også blive introduceret for uddannelsen til industritekniker. Som industritekniker styrer du avancerede maskiner, der kan dreje, bore og fræse præcist i metal og plast. Du arbejder også med robotstyring og 3D-print. Du kan bl.a. arbejde med at installere og reparere maskiner eller med at lede og forbedre produktionen.

De første to dage er du sammen med eleverne på teknisk design uddannelsen, og fredag er du i praktik i en virksomhed.

Gå på opdagelse i et virtuelt univers HER

Antal pladser
10 pladser.
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Svendborg TECH
Porthusvej 71
5700 Svendborg

Hvilke dage? 
Onsdag den 23. oktober 2024
Torsdag den 24. oktober 2024
Fredag den 25. oktober 2024

Kontaktperson
Brian Østergaard
brio@sesg.dk
Tlf. 72225990

Læs mere om uddannelserne indenfor TECH HER